Seminar D: Introduktion til humaniora

  • Lørdag, 21. april 2018 - 11:00 til 18:00
  • Aarhus Universitet, Bartholin 1, auditorium (Bygning 1241, lok. 135)
  • Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2017 – men du skal logge ind først.
  • Afdeling: - Herning - Viby
  • Sidste tilmeldingsfrist: Mandag, 19. februar 2018 - 12:00

KUNST OG VIDENSKAB

v/Martin Guldberg

"Når man skal definere kunst og videnskab i deres indbyrdes relationer, falder det ofte naturligt at understrege de gensidige forskelligheder frem for ligheder.
Selvom både videnskab og kunst fokuserer på fænomener og anvender en eksperimentel tilgang, så adskiller de sig fra hinanden, fordi videnskab søger at afprøve en hypotese, mens kunst helst vil skabe og formgive; og fordi videnskabens analyse er målrettet formidlingen af en konklusion, hvorimod kunst ingen konklusion vil fremvise. Sidst men ikke mindst gør kunstens formidlingsstrategier brug af et uigennemsigtigt sprog: kunsten skjuler sit indhold, mens videnskab forklarer ligetil." 
(Ivanova, Antoanetta (ed): “Strange Attractors: Charm Between Art & Science”. Australia, 2006)
 
I denne workshop vil vi se nærmere på nogle grundlæggende forskelle mellem naturvidenskab og humaniora, som ofte er en naturlig følge af deres forskellige genstandsfelter.
 
Herudover vil vi fokusere på det særlige ved kunstfagene og de mange undersøgelsesområder, som tilbyder sig, når vi kaster et humanvidenskabeligt blik på kunst.
 
Workshoppen afsluttes med en introduktion til Andrew Lloyd-Webbers musical, ”The Phantom of the Opera”, der undersøges ud fra en dybdepsykologisk vinkel.
 
Program:
 
11.00-12.30: Kunst og videnskab v/Martin Guldberg
 
12.30-13.15: Sandwich
 
13.15-14.30: Phantom of the Opera v/Martin Guldberg
 
14.30-15.30: Gang til søauditoriet, mulighed for at prøve ATU-trøjer, kaffe og kage
 
15.30-18.00: Phantom of the Opera
 
Seminaret indledes med akademisk arbejde på det humanistiske fakultet og afsluttes med, at vi sammen ser Phantom of the Opera.

Musikdramatik er en interessant kunstform, ikke mindst fordi den blander og sammensmelter en lang række af andre kunstneriske udtryk som f.eks. skuespil, litteratur, musik, billedkunst, dans m.m. Typiske eksempler på musikdramatiske genrer er opera, operette og musical. I dette miniseminar vil vi se nærmere på musicalgenren eksemplificeret ved Andrew Lloyd Webbers musical fra 1986, The Phantom Of The Opera.

Webbers værk er baseret på Gaston Lerouxs roman, Le Fantôme de l’Opéra, fra 1910, men handlingsmæssigt ikke helt identisk med originalen. Analyser af et sådant værk kan have mange forskellige foci. Vi vil især berøre nogle af de arketypiske strukturer, der aftegner sig i persongalleri og handling (og accentueres gennem musikken) og se på, hvordan disse kunne være billeder på almene menneskelige udviklingsprocesser.

Som forberedelse bedes I læse Brittany McSorleys artikel, Archetypical Characters: Your Literary Guide på: 

https://www.udemy.com/blog/archetypal-characters/

samt også gerne et handlingsreferat af musicalen, f.eks. på:

Formål
Seminar D: Introduktion til humaniora har blandt andet til formål at give et indblik i humanistisk metode og analyse med afsæt i særligt de æstetiske fagdiscipliner og kombineret med en æstetisk oplevelse, nemlig musicalen Phantom of the Opera


Seminaret er fælles for hele årgangen, og det er således første gang Herning- og Viby-afdelingen er samlet.

 
  • Antal deltagere:
  • Lærer: AA
  • Type: Obligatorisk

Tilbage

FacebookFind os på facebook
linkedinBliv del af vores netværk