Studielivsmentor

Bliv studielivsmentor på ATU Midt sammen med Studenterhus Aarhus

Har du tidligere været studielivsmentor på ATU | Midt, eller er du ATU-alumne, der læser på en videregående uddannelse i Aarhus, er jobbet som 'Studielivsmentor fra elever fra årgang 2016 på ATU | Midt noget for dig.

Som studielivsmentor på ATU | Midt opnår du en række fordele i Studenterhus Aarhus, du får et netværk fra øvrige uddannelser, og du får et cerfifikat for din indsats ved forløbets afslutning.

Ring til Anne Harrits på 2851 9153 og hør mere eller tilmeld dig med det samme på anne@atumidt.dk.

Program

Studielivsaften 22. august kl. 16.00-20.00  (for studielivsmentorer og årgang 2065)

Obligatorisk seminar for hele årgang 2016, som faciliteres af mentorerne i samarbejde med Akademiet for Talentfulde Unge og Studenterhus Aarhus. Aftenen afsluttes med introduktion til mentorordninger og fortællinger om studieforløb. ATU-eleverne fra årgang 2016, der herefter ønsker en mentor, skriver motiveret mentoransøgning inden 4. september 2018

Mentoreftermiddag 12. september kl. 14.00-20.00 (for mentorer og mentees)
Mentorer og mentees mødes første gang efter at være blevet sat sammen. Vi starter samlet og arbejder med blandt andet mentorspillet. 

Mentorafslutning 17. november kl. 11.00-12.30
Den formelle relation mellem mentor og mentee afsluttes, og fortsat interaktion sker på eget initiativ.
Efter afslutningen skal mentees til afslutningsseminar. Studielivsmentorer er velkomne til at deltage i dette også, ligesom de også er inviteret med til dagens afslutningsmiddag. Mere information om afslutningsseminaret følger.

Hvorfor være studielivsmentor?

Du får papir på et ekstra uddannelsesforløb.

Som studielivsmentor får du på linje med de øvrige frivillige i Studenterhus Aarhus gratis adgang til alle arrangementer i Studenterhuset og frivilligpriser i baren, ligesom du bliver inviteret til en frivilligaften med mad og hygge en gang om måneden.

Du møder 2-3 kommende studerende med samme interesser som dig selv og med blod på tanden.

Mentorskab

Mentorordninger er en relation med fokus på gensidig personlig udvikling, hvor en mere erfaren eller mere kyndig person vejleder en mindre erfaren eller mindre kyndig person. Men mentoring er mere end blot at besvare lejlighedsvise spørgsmål eller give ad hoc hjælp. Det handler om et vedvarende forhold for læring, dialog og udfordring. Relationen er baseret på forpligtende frivillighed. Graden af vedvarenhed afhænger derfor også naturligt af ’kemi’ og udbytte.

Forventninger til dig, der skal være mentor

Studielivsmentorerne skal være tilstede til studielivsaftenen for mentees den 22. august, og den 12. september, hvor mentee og mentor vil blive sat sammen. Derudover forventes mentorerne at tage initiativ til at invitere deres mentees med til et fagligt eller et socialt arrangement på deres studie; eventuelt begge dele. Disse møder forventes afholdt i efteråret 2016. Endelig skal mentor også deltage i den formelle afslutning, hvor forløbet evalueres.

Såfremt en eller flere af deres mentees senere påbegynder samme studie som mentor, vil disse have en umiddelbar interesse i at mødes med deres mentor igen. Denne del kan aftales individuelt.
 

Forventninger til dig, der skal være mentee

Mentees skal deltage i det obligatoriske seminar Studielivsaften den 22. august. Det er derudover obligatorisk at deltage i Mentoreftermiddag den 11. september for at indgå i en mentor/mentee-relation.
Mentee skal være opmærksom på, at relationen er frivillig og symmetrisk. Mentee skal endvidere være opmærksom på, at indholdet i og udbyttet af møderne med mentoren optimeres, hvis mentee på forhånd er afklaret med forventningerne til studielivsprogrammet. Derfor skal kommende mentees efter den 22. august og senest den 4. september indsende til ATU | Midt (anne@atumidt.dk), hvilke forventninger de har til en relation til en studielivsmentor. Der vil komme yderligere informationer om, hvilke overvejelser der skal gøres. 

Formål

Studielivsmentorprogrammet skal give særligt talentfulde gymnasieelever fra ATU | Midt oplevelsen af, hvordan det er at være studerende på en uddannelsesinstitution. Det kan være både faglige og/eller sociale oplevelser, mentee skal have indblik i - det aftales direkte mellem mentor og mentee.

Mentor og mentee-relationen er et frivilligt gensidigt engagement, hvor den faglige interesse og nysgerrigheden i et studieliv driver værket. Mentee skal drage nytte af mentors erfaring, mentor får mulighed for at få et fornyet blik på sit eget studium.

Både mentor og mentee forpligter sig på at deltage seriøst og interesseret.

FacebookFind os på facebook
linkedinBliv del af vores netværk