Fremtidens bæredygtige landbrug og fødevareproduktion

Lørdag den 18. november 2023 er 130 unge ’ATU’ere’ fra Akademiet for Talentfulde Unge | Midt samlet på AU Viborg for at lære mere om fremtidens bæredygtige fødevarer og landbrug i selskab med forskere fra Aarhus Universitet. Dagen er arrangeret som det afsluttende seminar på et enten 1-årigt eller 2-årigt akademisk talentudviklingsforløb på Akademiet for Talentfulde Unge | Midt.

 

AU Viborg er Aarhus Universitets nye uddannelsescampus, og ved studiestart 2024 opstartes 3 nye uddannelser på AU Viborg; veterinærmedicin, dyrevidenskab og plante- og fødevarevidenskab.

Afslutningsseminaret giver ATU’erne indblik i den afgørende rolle, som landbrug og fødevareproduktion spiller i den grønne omstilling, men samtidig giver det også ATU’erne en endnu større forståelse af problemstillingens kompleksitet og af nødvendigheden af både at finde nye og mere bæredygtige teknologiske løsninger og af at ændre befolkningers forbrugsmønstre. 

 

Institutleder ved Institut for Agroøkologi, Jørgen Eivind Olesen, indleder seminaret med en forelæsning om, hvor afgørende en betydning det har for vores sundhed og trivsel, at både fødevareproduktionen og landbruget bliver stadig mere bæredygtigt. Og herefter står det klart, at der skal arbejdes målrettet på at sikre en grøn og bæredygtig omstilling af fødevareproduktion og landbruget samtidig med, at forbrugerne skal tillægge sig nye forbrugs- og madvaner. ”Det er en kompleks, men helt nødvendig opgave, at omlægge vores landbrug og fødevarerproduktion”, understreger Jørgen Eivind Olesen, og fortæller samtidig, at vores samlede kødforbrug over de sidste 10 år kun er reduceret med omkring 6%.

 

Jørgens Eivinds Olesens ord vækker genklang blandt eleverne, og flere af forelæsningens pointer bliver diskuteret i den efterfølgende pause, inden eleverne fordeler sig på syv forskellige faglige workshops.

 

De 7 forskellige workshops byder på konkrete eksempler på forskningsområder både på AU Viborg og fra andre fakulteter på Aarhus Universitet. Nogle af eleverne fordyber sig blandt andet i insekt-landbrug, klimavenligt grisekød, undersøgelse af jordstruktur og dyrkning af plantebaseret mad - altså nogle af de parametre, der er centrale for at skabe den transformation af fødevareproduktionen, som Jørgen Eivind Olesen netop har fortalt dem om. 

 

Andre fordyber sig i de mere samfundsfaglige og historiske strukturer, der også må inddrages for at sikre en reel omstilling. Når der sker større ændringer i måden et samfund organiserer sig på og producerer fødevarer på, så medfører det fx også kulturelle ændringer samfundet. Det gjorde det også, da vi gik fra at være en jæger/samler-kultur til at være agerbrugere i den vestlige verden, hvilket eleverne får mulighed for at diskutere i en arkæologisk workshop. Eleverne kunne også vælge at deltage i en workshop om de mere etiske dilemmaer i forhold til produktion og eksport af soja, og her diskuteres det ogs, hvordan en institution som EU forholder sig til skovrydning i lande, der eksporterer til EU.

 

”Vi har set frem til at, at alle vores ATU’ere får mulighed for koncentreret faglige fordybelse omkring det samme tema; ”fremtidens bæredygtige landbrug og fødevareproduktion”, men med forskellige indgangsvinkler til temaet.” fortæller Anne Harrits, der er leder af Akademiet for Talentfulde Unge | Midt. Hun fortsætter: ”Samtidig præsenterer vi også et både arkæologisk og et internationalt perspektiv på landbrug, som skal være med til at skabe en forståelse blandt ATU’erne af, at de nye teknologiske løsninger, der skal være med til at sikre den grønne omstilling, ikke kan stå alene. Der skal både international, geopolitisk og kulturel forståelse og indsigt til, for at teknologien reelt kan skabe en grøn omstilling.”  

 

Workshopsene gør indtryk. Blandt andet hører to af ATU’erne; Lærke og Isabella, i deres workshop om, hvordan små dyr kan gøre en stor forskel for bæredygtigt landbrug. Til spørgsmålet om, hvorvidt de selv kunne finde på at spise insekter, svarer de enstemmigt ja! Lærke spiser faktisk allerede melorme eller andre insekter, for eksempel i en lasagne eller som topping på en salat. Isabella foreslår, at protein fra insekter eller larver kan indgå i proteinbar eller -shakes, for som hun siger: “der er jo alligevel tilsat smag af chokolade eller noget andet kunstigt, så man kan helt sikkert ikke smage melormen”. 

Fælles for flere af ATU’erne fra workshoppen er, at de kan se perspektiver i insekterne både i forhold til selv at spise dem, men også i at lade insekterne indgå i den øvrige produktion, både som ingredienser i foder og som affaldsnedbrydere. Lærke påpeger, at det forhåbentligt kan bidrage til, at nogle landbrugsarealer i fremtiden bliver omlagt til natur.

 

Mad diskuteres også i andre workshops. ATU’ere giver sig for eksempel i kast med opskrifter og laver mad, der indeholder bælgfrugter, linser og grøntsager. 

 

På en anden workshop er temaet kultiveret kød, som er et bud på en bæredygtig måde at producere kød. Det forklares, hvordan det i dag er muligt at skabe kød i et laboratorium ved at udnytte, at muskelceller kan dele sig. Eleverne diskuterer blandt andet en kritik, der går på, at kultiveret kød er en ‘unaturlig’ måde at producere mad på. Til det indvender en ATU’er, at stort set alt anden fødevareproduktion i dag, i så fald også er unaturlig, idet de konventionelle produktionsformer i lang tid har sigtet mod at give det største udbytte, og både planter og dyr er blevet tilpasset det. Kunstig fremstilling af kød er stadig en relativ ny teknologi, og noget af det ATU’erne tager med sig fra workshoppen er, at der er behov for mere samarbejde i forskningen på området - lige nu er det primært private virksomheder som forsker i kultiveret kød, og de er ikke altid interesserede i at dele viden med hinanden.

 

Nogle ATU’ere besøger også et forskningslaboratorium med grise, mens andre ser på strukturer i jordprøver for at forstå, hvordan vandet løber igennem, hvilket er relevant i forhold til for eksempel brug af pesticider.

 

ATU'erne fortæller ved seminarets afslutning om en virkelig spændende og indholdsrig dag, hvor flere nye perspektiver på fremtiden er opstået; ”Landbruget er nutiden og fortiden, men særdeles også fremtiden. Derfor skal det optimeres, effektiviseres og klimavenliggøres”, og samtidig er der også flere af ATU'erne, der er blevet nysgerrig på AU Viborgs gode forskningsfaciliteter, og som fortæller, at de også vil have nogle af AU Viborgs nye uddannelser med i deres overvejelser, når de om 1 år eller 2 skal til at vælge, hvilken uddannelse de gerne vil vælge.