Flora. Teaterforestilling på Teater Katapult
HVOR OMSORGEN BLOMSTRER OG VISNER
Hun overvejer, om hun nogensinde skal iføre sig den hvide uniform igen. Hende, der ellers bestod alle sine eksaminer med 12-taller og følte, at meningen med livet var at drage omsorg for andre. Den nats stuegang ændrede alt.
Sygeplejersken Flora er på en alt for lang nattevagt på hospitalet. Hun er efterhånden vant til det. Hun bevæger sig adræt gennem hospitalets gange, doserer medicinen med sikker hånd – og ser patienterne. Virkelig ser dem.
Det, der begynder som en rolig, stjerneklar nat i december, udvikler sig til en uendelig kavalkade af kriser på den kronisk underbemandede afdeling. Flora står midt i begyndende omsorgstræthed, præget af de politiske beslutninger, som udpeger retningen for vores sundhedssystem. Undervejs møder hun et væld af patienter, læger, ambulanceførere og portører, som hver især giver nye perspektiver på velfærdssamfundets betydning i vores liv.
I FLORA kombineres fortællingen om en sygeplejerskes endeløse nattevagt med den større historie om de politiske beslutninger, som har udpeget retningen for vores sundhedssystem. Her møder du et væld af patienter, pårørende, læger, ambulanceførere og portører. Og for hvert møde gives et nyt perspektiv på velfærdssamfundets betydning i den enkeltes liv.
FLORA er en international co-produktion af skotske og internationalt anerkendte kompagni Vanishing Point og aarhusianske (og internationale) Teater Katapult.
Program:
19.00: Introtalk v/Louise Christiansen, Teater Katapult dramapædagog og cand. mag.
19.30-20.40: Flora - teaterforestilling
-
Antal deltagere28
-
AnsvarligAA
-
TypeValgfri
Find us on Facebook
Join our network