Unges råd til unge - i en tid med Covid-19

Online - deltag fra din computer
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
1-årigt
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Onsdag, 10. februar 2021 - 12:00

Er du ved at være dødtræt af corona? Restriktioner og begrænsninger af vores liv har stået på alt for længe - og nu ser det ud til at fortsætte et stykke tid endnu. Det er hårdt for mange - og særligt for jer unge er det udfordrede i forhold til trivsel og uddannelse.

Derfor vil vi gerne invitere dig med til en online workshop, hvor vi sætter fokus på corona-krisen og mental sundhed med henblik på at udvikle en række råd til unge. Workshoppen indgår som en del af forskningsprojektet ”Giv de unge ordet”.

I workshoppen præsenterer vi resultater fra en undersøgelse med unge fra den første nedlukning. Resultaterne vil vi gerne diskutere med jer i lyset af den aktuelle nedlukning. Samtidigt vil vi tage udgangspunkt i spillet ”Corona-Minister”. Spillet illustrerer bl.a., hvordan politiske beslutninger i forbindelse med en pandemi har indflydelse på mange samfundsparametre; for eksempel mental sundhed og økonomi. Beslutninger som har stor indflydelse på din og vores alle sammens hverdag og trivsel. Spillet illustrerer også, hvordan computermodeller kan bruges til at få større indsigt i samfundspolitiske spørgsmål.

Program

Forskningsprojektet bag workshoppen

Forskningsprojektet ”Giv de unge ordet” står bag workshoppen. Projektet vil nytænke forskningskommunikation om mental sundhed, data og teknologibrug ved at samarbejde med unge om at udvikle en række digitale og interaktive kommunikationsprodukter. I casen ”CoronaGoHome” undersøger vi, hvordan corona-krisen udfordrer unges liv - og hvordan I håndterer disse udfordringer. Vi vil på denne baggrund sammen med nogle af jer unge udvikle råd til unge om corona, mental sundhed og fake news.

Som en del af projektet vil vi også undersøge, hvordan Corona-Minister spillet kan anvendes til at understøtte dialogen med og mellem unge..

 

Følg med på givdeungeordet.dk og tilmeld dig denne første af 2 spændende workshop, hvor du sammen med forskere fra Aarhus Universitet kan være med til at skabe værdi for andre unge.

 

 

  • Type
    Valgfri