Det effektive men fortravlede Folketing – livestream med Helene Helboe Pedersen
V/Helene Helboe Pedersen, professor, Institut for Statskundskab
Hvordan står det egentlig til med Folketinget som demokratiets maskinrum?
Folketinget er blevet mere effektivt – men også mere presset. Lovbehandlingerne går hurtigere, men det kan have en pris for både kvaliteten, åbenheden og politikernes mulighed for at gå i dybden.
Til denne livestream giver professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Helene Helboe Pedersen et indblik i hverdagen bag de politiske processer og rejser spørgsmålet: Kan man lovgive hurtigere uden at miste demokratisk fodfæste?
Foredraget er baseret på bogen 'Det effektive men fortravlede Folketing', hvor Helene Helboe, Peter B. Mortensen og Jonas Herby undersøger, hvordan arbejdet på Christiansborg har forandret sig i takt med kravet om hurtigere lovgivning, større kontrol og flere opgaver.
45 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen.
Livestreamingen er en del af Folkeuniversitetets formidling af Magtudredningen 2.0 – forskning, der undersøger, hvem der har magten i Danmark, hvordan den udøves, fordeles og udfordres i et moderne demokrati.
-
AnsvarligCWL
-
TypeValgfri
Find us on Facebook
Join our network